Behandlingen
Massage, ledfrigørelse og samtale i én behandling
Body SDS løsner ikke bare de spændinger, du kan mærke her og nu. Behandlingen ser også på, hvorfor de opstår, så du får mere overskud, både fysisk og mentalt.
Hvad er Body SDS?
Body SDS står for Body Self Development System og er et dansk behandlings- og træningssystem. Det er udviklet gennem tre generationer siden slutningen af 1940'erne, og grunden blev lagt af Erland Hartung, far til Ole Kåre Føli.
Behandlingen består af særlige massageteknikker og ledfrigørelser og er kendt for at give mere plads, både i kroppen og i hovedet. Den er for alle aldre.
Henrik kombinerer dybdegående massage, zoneterapi, akupressur, ledfrigørelse og afspænding i én og samme behandling.
Sådan foregår en behandling
-
Først en samtale
Du fortæller, hvordan du har det, og om der er noget bestemt, du gerne vil have hjælp til. Henrik spørger ind, så behandlingen får det bedst mulige udgangspunkt.
-
Så selve behandlingen
Du ligger på ryggen på briksen med et tæppe over dig. Behandlingen virker bedst, når du ligger i undertøj, men du er velkommen til at beholde undertrøje eller bh på.
-
Krop og sind hænger sammen
Undervejs taler I måske også om, hvordan du har det i livet i øvrigt. Det psykiske betyder lige så meget for kroppen som det fysiske, og spændinger sidder ofte begge steder.
Det kommer folk med
Mange kommer med noget konkret, der gør ondt. Andre kommer for at holde kroppen ved lige, før den siger fra.
Konkrete gener
- Lænd og ryg
- Nakke og skuldre
- Spændingshovedpine
- Musearm og tennisalbue
- Piskesmæld
- Forstuvninger
- Iskias
- Mave og fordøjelse
Behandlingen arbejder også med
- Sanserne
- Kredsløbet
- De indre organer
- Nervesystemet
- Humøret og energien
Body SDS er en alternativ behandling og erstatter ikke undersøgelse og behandling hos din læge.
Bestil tid
Ring eller send en sms til Henrik, så finder I et tidspunkt, der passer dig.